Juhuuh - Ray Davies og The Kinks har bestemt ikke levet forgæves - denne her Simon Smorney er jo så ganske afgjort inspireret af Kinks - og så faktisk også en hel del af al den mediedækning, der den gang var af en vis Simon Spies - der i den periode virkelig 'fyldte' i folks bevidsthed.
Det er jo (i bedste Ray Davies stil) historien om den totalt pengefixerede børsspekulant, der kun tænker på penge - og fuldstændig 'glemmer' at leve og nyde livet: "Simon Smorney with the big paining brain - When do you get what you want to obtain" - som der bliver hvisket undervejs.
Jo, det var skam 'in' at være rød og ikke kunne lide den slags ubehagelige typer den gang - så var man vist det, der senere kom til at hedde 'politisk korrekt' blandt jævnaldrende.
At jeg så aldrig nogensinde har ment teksten - men tvært imod altid i mit hjerte har hyldet holdningen 'Enhver er sin egen lykkes smed' - ja, det sætter måske tingene i relief.
Melodien er dejlig rå og stakato-agtig - med sin markante (næsten) kromatiske basnedgang i starten og i selve verset - der er sådan lidt 'Dead End Street' over den, ikk' ?
Denne melodi var på B-siden af vores eget pladeselskab, Butterfly Music's 2.den udgivelse mange år senere i 1970 (A-siden hed 'Relax Girl') - men personligt kan jeg faktisk bedst lide demo-udgaven som du hører på lige nu - singleplade udgaven er meget diskant og også for hurtig.
Iøvrigt blev melodien via Mørk i Apr/68 indspillet af en sanger, der hedder Curt Parking (Yes Indeed) - under titlen 'Simon Slante' med tekst af selveste Thøger Olesen - den blev dog (heller) aldrig udgivet - men jeg har via Thomas Gjurup en skøn kopi deraf.