Denne melodi har jeg altid betragtet som 'min egen Yesterday' - og den er da også helt sikkert inspireret deraf, såvel stil- som indholdsmæssigt. Altså historien om den forsmåede ungersvend, der gjorde 'noget' forkert og nu 'mærker naget skælve i sit hjerte' - HeHe - ulykkelig kærlighed, men man kan da ikke synge 'Grudge' i en kærlighedssang, vel?
Jeg fandt på den en gang i 2.den G. - og det lykkedes mig at få gymnasiets lækreste pige (hun gik i den sproglige parallelklasse), Anne Krebs til at spille violin-dobbel-stemmen - samt at overtale min gamle legekammerat, Johan Hansen til at spille Cello.
Sådan nogle klassiske musikere kan skam ikke spille efter gehør, som vi andre kan - så jeg havde lavet noder med G- og F-nøgle og det hele - og iøvrigt transponeret stemmerne 2 ned fordi min guitar altid var stemt 2 ned, således at en D på min guitar lød som en C (absolut) - og efter disse noder sad de så (á hver sin omgang) oppe på mit værelse og filede løs.
Midt i er der en 'fin' guitarsolo (hvor strygerne er tavse) - med dobbelttoner og det hele - og nedenunder kan du høre en lille feature, som jeg yndede at lave: jeg slår 8'de-dele på en tændstikæske med en lille skruetrækker. Den gang syntes jeg det lød sjovt :-)
Bortset fra strygerne, du hører - har jeg selv lavet 'hele molevitten'.