Denne melodi er en af de allerførste jeg lavede. Den er lavet ca. 1963 - altså omkring et år efter vedhæftede billede af Benny og jeg, som spillede nogle week- ender på vor lokale SnackBar i Hovedvagtstræde - og i øvrigt som 'Guitar Drengene' ved lokale begivenheder - vi to var sågar i Fjernsynet med 'Onkel Louis' hvor vi spillede Django-melodien. Det er så også eneste gang, at jeg har været i Fjernsynet - og det var skam STORT - jeg mener, i den alder :-)
Den er som noget af det første indspillet på StoreBroder's båndoptager på et tidspunkt hvor jeg har fundet ud af, at man ku' sætte min nyindkøbte Høfner- guitar med en ledning ind i Linie 2 og have mikrofonen på Linie 1.
Melodien og teksten er jo temmelig banal og pubertetsagtig - men hva' søren - sådan har vi jo alle været engang - en ung fyr, der betror sin udkårne sin evige kærlighed - med ring og det hele - HeHe.
Jeg kender nogen, der synes at lige denne melodi er noget af det mest tidstypiske de synes, at lige 'jeg har lavet' - og egentlig er det da også en meget sød og igen ganske uforpligtende POP-ligegyldighed. Men sød er den da, ikk' ?
Og så blev der iøvrigt dømt 'Håndklap på 2 og 4' i sidste vers - så det forslår.
Her 45 år efter at jeg lavede den - kan jeg ikke undsige mig for at forestille mig at selveste Johnny Reimar synger den - med sådan lidt Smølfe/Tyrolerhat-påsætning - men han sku' jo så ha' hørt den for mindst 30 år siden.