Poul Starch Sørensen
The Blue Stars
- - Byens Bedste Band - så længe det holdt !
The Blue Stars i Hornbæk 1965
Efter min første gruppe, The Panthers - dannede jeg omkring efteråret 1963 "The Blue Stars". Vi øvede dels på et lejet værelse på 'Borevold', siden nede i Roklubben v/ Trykkerdammen - men flyttede i sommeren '64 fast ned i Hr. Jensen's kælder på Trækbanen 8 - hvor vi 'boede' lige indtil det hele sluttede 1.april '66.
Vi spillede stort set kun lokalt, men utallige er de gange vi har spillet til bal i 'Strien og Folkets Hus. I vores 'klub' på Trækbanen 8 holdt vi i en lang periode fast 'øve-koncert', hvor vi ofte ku' have besøg af op til 100 fans.
I starten var vi Jan Petersen (trommer), Morten Møller (bas), Ebbe Devantier (rytmeguitar/sang) og mig selv (sang/singleguitar). På et tidligt tidspunkt går Morten over til The Lochings (han ville hellere spille Cliff/Shadows) - og så kom Bager-Jørgen 'Ditter' til på bas. Det holdt dog heller ikke længe - han blev soldat sommeren/64 - og så lærte jeg Christian Jensen (i hvis kælder vi holdt til) at spille bas. Han blev min bedste kammerat den næste mange år. I april/65 var det Jan's tur til at være soldat - og så var det vi 'huggede' Tom 'Mulle' Petersen (trommer) fra The Immortals.
Og så havde vi hele vejen igennem en meget trofast 5.te Blue Star, nemlig Chris, alias "Beatles-Christian" (iøvrigt den 1.ste topløse person trykt på Helsingør Dagblads forside ca. 1966!). Han var med i tykt og tyndt - var vores helt u-undværlige Roadie - slæbte og stillede trommer, kabinetter, ledninger op - loddene ifald et Jack-stick - jo Chris skal skam nævnes, ja - han var med til det hele.
Jeg vil ikke hævde, at jeg lærte Preben Biermann at spille guitar - men jeg fik bestemt givet ham det pust, der gjorde, at han den dag i dag spiller med i The Lockings - men jeg fik næsten fra grunden lært min tro følgesvend, Ebbe kunsten - samt Chresser helt fra grunden at spille bas og meget mere - tillige kan jeg endnu se for mig, hvordan jeg har vist diverse trommeslagere (Tom inklusive) hvordan og hvornår de lige sku' komme med et 'Dung, dung' eller lige en hvirvel her og der - HeHe.
Nu kan jeg jo ikke mene, at det er derfor, altså at vi var så populære - men vi kom altid kørende i Chresser's far's fantastiske BUICK (ca. '63, StationCar, V8-motor, 250 HK, power-steering, automat-gear o.m.m. - altså en rigtig 'flyder') - og det var (JuHu) ofte mig, der kørte - og det er 'et hundrede' at synet gjorde et indtryk på omgivelserne når The Blue Stars arriverede på den måde. På mig gjorde det i hvert fald: jeg har aldrig oplevet 'en sådan bil' hverken før eller siden - Uhmm... dejlige erindringer !
Det hele varede således bare to_et_halvt år - men det huskes som en meget længere periode. Gud, hvor var det sjovt - der var ikke mange penge i det - til gengæld var der så meget andet, man ku' få, når man sådan var POP-star :-)
Det mest sjove, syn's jeg, er at vi i den grad i de par år, det varede følte os 'verdensberømte i Helsingør' (og Tak kun for det - jeg tror egentlig ikke det er særlig sjovt at være kendt som fx Kim Larsen og Sanne Salomonsen).
Jeg er sikker på at jeg var 'guru'en i The Blue Stars - det var altid mig, der fandt melodierne - altid de nyeste - aflyttet og optaget fra Radio Luxembourg "2-0-8 meters on the medium wave-band" - og vi spillede Beatles, Rolling Stones, Kinks, Who, samt lidt 'alt muligt andet' bl.a. Bob Dylan m.m.fl. Specielt Kinks blev mod slutningen nærmest synonymt med The Blue Stars (jeg var bare helt vild med ham Ray Davies).
I starten af '66 var der efterhånden hele 8 konkurrerende bands (bare) i Helsingør - så det begyndte at blive lidt smalkost sådan engagement-mæssigt - og vi besluttede foråret '66 (måske syntes vi heller ikke, det var så sjovt mere?) at vi ville overraske POP-Helsingør med, at vi ville slutte/stoppe/exit'e 1.april '66. Vi prøvede at gøre et nummer ud af, at folk sku' tro, det var en Aprils-nar! NB: min årsag var iøvrigt, at hvis vi ikke havde stoppet, så var jeg nok ikke blevet student Jun/66 !!! - og Ebbe havde fundet en kæreste, han kogte vildt på - og vise versa - så blev der ikke meget rum til musikken.
Det blev nu til et kæmpe 'Stort Afskedsbal' på Kronborg Havbad den 3/4-66 hvor The Blue Stars naturligvis var hoved-aktøren, men hvor samtlige 9 andre Helsingør- bands deltog i festen - billetterne kostede 6,- kr. incl. garderobe :-)
En epoke for os var nu slut, men siden blev The Blue Stars 'genfødt' (et par år fremover) ved særlige lejligheder (læs: når vi manglede lidt håndører) - men spillede vist allersidste gang i 1969.
En utrolig dejlig periode i mit liv, som jeg aldrig kan glemme - og altid vil huske tilbage på med mange dejlige erindringer var 'for ever' slut.