Poul Starch Sørensen
Mine malerier
fra jeg var 8 år og 5 år frem malede jeg en hel del !
Et af mine 2 yndlingsmotiver
Jeg havde jo altid været vild med at tegne - ikke sådan i naturen eller ansigter - men hvis jeg så et flot billede i en avis eller et blad, ku' jeg godt li' at lægge mig på gulvet og tegne det efter - jeg ku' bruge mange timer på at hygge mig med det.
I '54, da jeg var 8 år begyndte jeg at male. Den periode varede ca. 5 år - det var altid olie-maling - og jeg kan huske, jeg syntes det var død dyrt at købe oliefarver - men efterhånden havde jeg altså at helt arsenal af remedier dertil.
Måske lavede jeg i perioden ca. 50 malerier - men hvis dette er tallet, så tror jeg de 30 af dem var fordelt på bare 2 yndlingsmotiver - d.v.s. 15 stk. af nærværende billede (Sacre Coeur, som tante Dagmar havde originalen til) - og 15 af et billede, som hang i vor stue (Italiensk by med en bro). Selv har jeg idag 8 af dem tilbage.
Kun een gang har jeg malet 'in natura' - nemlig i '55 hvor jeg med staffeli og 'det hele' en sommerdag malede vort hus set fra haven.
Tro det - eller la' vær - men mine billeder har hængt i diverse stuer vidt omkring hos familie og venner til min mor i Helsingør og mange andre byer. Jeg tror faktisk at hvert 3.die hus på Bülowsvej havde et billede af mig hængende. OK, OK - altså nok ikke fordi, det var kunst - men fordi folk nok dengang var bare lidt fattige - og på den måde, på ganske billig vis kunne få et billede op at hænge på det slidte tapet.
Her er til sidst en historie jeg altid har været ret stolt af: Engang (ca. '57) havde flere legekammerater fået RulleSkøjter! Sådan nogle kostede 35,- kr. hos Martin Zedeler på Stengade - men min mor sagde NEJ, thi sådan noget fjas var der skam ikke råd til. Dagen efter om eftermiddagen malede jeg så i et rap 3 (små) malerier. Den næste eftermiddag var malingen knap tør - men jeg gik rundt på vejen med alle 3 malerier og ringede på alle dørene - forklarede 'min nød' og tilbød dem for 10,- kr. stykket. Det lykkedes! Da min mor sidst på eftermiddagen kom hjem og så mine 30,- kr. udbrød hun: "Hvor har du dem fra?" (måske troede hun jeg var kommet lidt illegalt til dem?). Så fortalte jeg hende, hvad jeg havde præsteret - hun blev sæføllig glad (og sikkert også stolt) og gav mig så de manglende 5,- kr. - og inden lukketid havde jeg været hos Zedeler og købt rulleskøjterne :-)