Poul Starch Sørensen
Elektronik
Stærkstrømmer yes - men jeg brændte for elektronik !
Multi-følsomt måleinstrument (ca. 1978)
Midt i DIA-tiden (som P'er) omkring 1968 begyndte jeg at interessere mig vildt for elektronik. Sådan noget lærte vi ikke på P-retningen - så jeg måtte 'snuse' mig til alt - og her var E-retningens Hr. Staffeldt en uvurderlig støtte. Det var udelukkende 'lyd-elektronik', der havde min interesse - sådan noget havde vi jo brug for i vores "Butterfly Music"-lydstudie, thi sådan elektronik-grej ku' selvfølgelig godt købes - men slet ikke for de få penge, vi havde.
Min yndlingstransistor (de første 3-4 år) hed BC109C - sidenhen (vel omkring 1973) kom operationsforstærkeren µA 739 C, som jeg hyppigt brugte til lyd.
Jeg ku' nærmest lave al ting selv (- og det blev nok osse derefter, HeHe) - virtuelt jordede summationsforstærkere, peaklevel-instrumenter (baseret på de da nymodens LEDs), filter-units, compressorer, rumklangsenheder, små og større forstærkere, måleinstrumenter (som det viste billede), hvori der indgik noget så kuriøst som en "gyrator" (en elektronisk spole/L komplimentær til en kondensator/C), impuls-generatorer, sågar fik jeg lavet og solgt (omkring '76) flere Phazer-unit'er - som jeg jo havde hørt 1.ste gang helt tilbage i '68 - uden dengang at ane hvordan man dog lavede sådan en effekt.
Alt blev håndlavet: få ideen/behovet, finde del-elementerne, lave en prøveopstilling, udlægge (på alm. kvadreret papir) printlayout'et - tegne det pænt med tusch - lave printplade deraf, skære ud og bore huller, lodde komponenter på - og til sidst sidde med 'det endelige resultat' - men det var jo kun det indre. Dernæst sku' man designe kabinet-frontplade - hvem (som ellers har prøvet det) kender ikke Tutein & Koch's 'gnubbe'-bogstaver/tegn - jeg gør !! og billedet illustrerer det i lettere grad.
I midt-70'erne skrev jeg vel 4-5 artikler om nogle af mine elektronik-'opfindelser' til bladet "Populær Radio (& TV-teknik)" - ret tidskrævende - men gav sgu' ikke mange håndører - til gengæld er det jo altid rart at blive publiceret med noget, man selv har lavet.
Mine ting var altid analoge - jeg nåede aldrig til den digitale elektronik-tid, thi den var knap nok begyndt endnu.
Nå, men i 13 år har jeg siddet og lavet/produceret jeg_ved_ikke hvor mange af den slags lyd-elektroniske printkort - temmelig 'nørdet' må man sige - brugt oceaner af tid (ikke specielt voldsomt mange penge), men tid, tid, tid - alt sammen i håbet om, at min investering en dag måtte bære frugt.
Og lige det gjorde det aldrig !! - så efter 13 år med loddetin-duft/lugt i næsen sluttede det hele temmelig brat i Sep/81 - fordi nu sku' der anderledes helt kontante 'boller på suppen'. Jeg har (nærmest) ikke rørt en loddekolbe siden :-(
Men rigtig sjovt og udviklende har det da været :-)