Torben og jeg havde i 1968 været adskillige gange i Nykøbing Mors for at indspille diverse sange hos Jacks Beatrecords - uden at der dog blev udgivet noget med os. Derfor besluttede vi i julen '68, at vi da bestemt selv kunne lave vores eget lydstudie og pladeselskab. Så sammen med Chris startede vi Feb/69 med at ombygge et lejet kælderlokale (symbolsk leje til Chresser's far) på Trækbanen 8.
Efter blot 3 måneder havde vi fået den 78 kvadratmeter store kælder til at ligne et lydstudie - med skillevæg med rude i - lyddæmpende vægge - specialrum til trommerne - samt Tiller's lodretstående klaver (som Torben brugte på vores 1.ste single).
Men nu manglede 'alt det tekniske' - og ingen af os anede faktisk 'how to do that'. Heldigvis hjalp DIA's svagstrømslektor Henrik Staffeldt mig i gang med at forstå hvordan man kreerer elektroniske lyd-kredsløb - og faktisk havde vi en mixer-pult nogenlunde færdig i starten af Juli 1969. Det eneste rigtig dyre var, at Torben og jeg sku' købe hver vores Revox-båndoptager - men med et par sommerjobs fik vi da også klaret det.
Chris arbejdede i København - og han fik jævnligt dosmer-sedler med til Dansk Mini Radio, ala 20x10kOhm, 50x100kOhm, 5x10kOhm potentiometre logaritmisk o.s.v. Og om aftenen ku' jeg så sidde dernede og lodde det hele sammen på hjemmelavede printplader - mens Torben og Chris håndværkede, malede, ordnede og opsatte diverse ledninger og stik.
Det kriblede gevaldigt i vore fingrer for at blive færdige og vi holdt åbnings reception i Juli/69 - med en masse venner, rigelig af lokal avisomtale - men med en mixerpult, der viste sig at have en alt for dårlig S/N-ratio (TiHi - man kan vist huske nogle af udtrykkene endnu) - så vi måtte på den igen - og vi re-designede mixerpulten hele efteråret indtil Nov/69.
Vores 1.ste plade var et fællesprodukt med Torben's Break It Up på den ene side - og min Ride My Car på den anden. Den blev fremstillet og distribueret gennem Sonet og udkom til julehandelen primo Dec/69 - men pladen solgte aldrig noget særligt og kom heller aldrig til DR's P3 - hvilket vi selvfølgelig syntes var dybt uretfærdigt. Begge titler havde tekst af vores faste hustekstforfatter, Michael Corey.
Vi syntes stadig ikke, at den mixer lød helt, som den skulle gøre - så de første 9 måneder af 1970 byggede vi (og det var jo så nærmest mig) den om - og vi udbyggede den med en 'compressor' (et fænomen, jeg gik 'meget' op i). Det hele tog således sin tid, men omkring Okt/70 var vi klar igen. Men det var Torben ikke på det tidspunkt, så den næste plade (som du måske hører lige nu) var et solo-projekt med mig selv.
Den udkom Nov/70 og hed Relax Girl med tekst af min Ungdomsskolekollega og fest-kammerat Aksel Madum og min gode gamle Simon Smorney i ny forklædning på side 2. Denne gang havde vi selv lært 'alt om at fremstille en vinyl-plade' (matrice, far/mor, etikette, omslag, pladetryk) - ja, hele molevitten - og jeg tog selv omkring i hele Nordsjælland og solgte den - endda rigtig godt, thi pladebutikkerne tog gerne 5 eller hele 10 stk. - Jo, lige den plade 'løb da lige rundt' :-) og det var også lige før Jul!
PS: netop denne melodi er den eneste, som jeg (mig bekendt) har 'planket' (som for udenforstående betyder: kopieret fra en anden - hvilket forståes er ulovligt) - og alligevel er den ikke 'planket' i ordet's ulovlige betydning. Men akkord-rækkefølgen og disses antal takter er fra start til slut en tro kopi af Credence Clearwater Revival's LODI - hvilket i sin gru først gik op for mig da pladen forelå - Fy, Fy, Poul.
Så gik der igen det meste af 71 uden at vi fik udgivet noget som helst - Torben var stadig ikke parat til at være med på 'noget' - så vores 3.die udgivelse (som sku' vise sig at blive vores sidste) blev igen en solo-sag med mig. Pladen We're Flying Higher (med en syret bagside med titlen Want To Sleep) havde igen tekst af Aksel Madum - og med den gode erindring om hvor let Relax Girl kunne sælges fik jeg produceret hele 500 af den nye - og drog optimistisk på salgstogt rundt til de Nordsjællandske byer.
Der skete dog det, at jeg i nærmest hver eneste pladebutik blev modtaget med ordene: "Nej, ham ska' vi ikke ha' noget med - de 5 vi købte sidst står derhenne på hylden endnu!". Jeg havde derfor næsten hele produktionen som restlager i årevis - men pudsigt nok, har jeg (her 40 år efter) kun et enkelt eksemplar tilbage i min reol.
Epoken med Butterfly Music sluttede brat en gang i foråret 1972 - vi havde vist mistet den oprindelige gejst - et ægteskab med 2 ka' jo være svært nok - men at være 3, viste sig bare at være for meget - vi endte i hvert fald med at blive godt og grundigt uvenner - og så var det slut med den iøvrigt dejlige oplevelse, det var at indspille og udgive plader.
På alle vore 3 singleudgivelser er det Christian Sennels der på ypperlig vis håndterer trommerne.Torben fortsatte i mange år derefter i samme kælder med sit Topper Track Studio, og jeg prøvede at gøre det hele om da jeg i 1972 flyttede i hus på Kløvermarken i Espergærde.