Paul Butterfly's Top 14

No One Holds On Me (ca. 1965)

melodi & tekst: Paul Butterfly

Poul engang i 1971 Poul engang i 1971

Jeg tror jeg fandt på denne melodi og tekst engang i 2.den G - dvs omkring 1965 - og jeg demoindspillede den næsten som det du hører nu med baglæns guitar, mussestemme og 'det hele'. Men som den forrige 'Little Girl' er det du hører fra LP'en BUTTERFLY fra Nov/67.

Min egen demoversion var meget dårligt klippet sammen m.h.t. for- og slutspil. Det var sgu' osse svært at lave :-)

Helt oprindelig havde jeg tænkt at melodien skulle have et 'sjovt' for- og slutspil - jeg havde faktisk tænkt det, du hører: baglæns guitar ! skulle spille melodistumperne - og så i 2 stemmer.

Jeg skrev først de to stemmer ned på noder - så skrev jeg igen noderne bagfra - og spillede så det a 2 omgange ind på B&O'en (det er en mærkelig melodi, ka' I tro!). Derefter klippede jeg båndstumperne ud og satte dem i modsat retning sammen med den øvrige melodi - her ku' Jack gøre det noget nemmere for han spillede jo fra maskine til maskine - men altså derfor blev min demoversion lidt dårlig :-)

Mussestemmen var også med i begge udgaver. Man laver det ved at indspille/overføre i halv hastighed - når man så kommer til stedet taler/synger man dybt og langsomt - og når man så afspiller i normal hastighed, ja så lyder det som 'en lille mus'.

Det er en rigtig sørgelig melodi - i Mol hele vejen igennem - men han har jo også stor grund til at være trist til mode - har han.

Mine 3 dejlige 'unger' hævder iøvrigt, at netop denne tekst er den bedste de har hørt fra deres gamle fars hånd :-)

Det vedhæftede billede er fra 1971, hvor Butterfly Music udgav sin tredie og sidste singleplade.

Copyright © SmørFlyveren 2009