Paul Butterfly's Top 14

Hey Ev'ryone (ca. 1968)

melodi: Paul Butterfly / tekst: Michael Corey

60'ernes lokale POP-elite ? Poul, Torben og Jørgen Sep/2008

Torben hævder, at han tydeligt kan huske den sommereftermiddag i 1968, hvor jeg på Grønnehave strand fandt på denne melodi. (Vi havde et antal somre, hvor vi 'strandløver' altid lå i den samme gryde sammen med strandslænget og næsten altid med vore guitarer og sang tidens melodier).

Igen var det tekst-situationen med at jeg havde fundet på at synge "Hey Ev'ryone" - og så ellers la-la-la for resten - så det blev igen et af de utallige tilfælde hvor Jørgen fik til opgave at skrive lige hvad han ville, bare der blev sunget "Hey Ev'ryone" i starten - og sådan blev det - igen uhyre kort efter at han havde fået det indledende demobånd leveret.

Torben og jeg supplerer hinanden utrolig godt i denne sang, syn's jeg. Han har i versets 1.ste halvdel den høje melodistemme og jeg en lavere andenstemme - hvorefter vi skifter over i versets sidste del, hvor Torben så synger en højere 2.den stemme. B-stykket er da også fyldt med ganske nydelig 2-stemmig sang.

Det er Torben, der spiller 12-strenget guitar på nummeret - hvem af os, der spiller bas og tamborin er der vist ingen der kan huske.

Torben og jeg indspillede også nummeret en gang i 1969 i Jack's Beat Record - men det blev aldrig udgivet.

Iøvrigt blev nummeret udgivet af Sonet vist nok i 1974 med en fyr, der hedder Lindhard (Gamle Mand og Havet?) med akkompagnement af Peder Kragerup og hans orkester - det var stort for mig dengang helt uventet at høre den på P3 :-)

Copyright © SmørFlyveren 2009

Fejl: Den kan ikke afspille !